Pool i haven
Se regler og pris for opsætning og vedligehold

Drømmer du om en kølig dukkert i husets eller sommerhusets have på de varme sommerdage? Ungerne elsker at plaske rundt i timevis, og med en fritstående pool eller et badebassin kan du få vand i haven helt uden gravearbejde og byggetilladelser. En anden fordel er, at pool og badebassin kan pakkes sammen igen, når sommeren er slut.
Her kan du læse mere om den rigtige havepool til familien. Der er mange valgmuligheder, når vi taler pool i haven: Fra det lille badebassin til de mindste vandhunde, til den store fritstående stålpool. Du får også info om, på hvad det koster at købe og fylde en pool, og om et par regler, du skal kende, før du går i gang.
Sikkerhed, når der er børn i en have med pool
Lad aldrig børn lege alene uden opsyn i nærheden af eller oppe i et fyldt bassin. Og husk, at en presenning eller et låg ikke er en sikkerhed i sig selv; tværtimod kan begge dele i værste fald være farlige, hvis barnet ender under dem. En god forholdsregel er at fjerne stigen til en hævet pool, når den ikke er i brug, så de mindste ikke selv kan komme op.
Badebassin eller rigtig pool?
Se på dybden og på, hvad bassinet eller poolen skal bruges til. Til de mindste børn et badebassin, og når de bliver større, er en lav dybde at foretrække, typisk mellem 90 og 120 cm. Vælg højde og fyld op, så børnene der skal bade kan stå sikkert med hovedet over vandet.
Skal poolen primært bruges til svømning, er en dybde på cirka 120 til 150 cm som regel rigeligt. Vil I kunne svømme et par tag, skal du op i en af de større fritstående poolmodeller.
Pool-typer du kan vælge til din have
Det rigtige valg af havepool handler om flere ting: hvem der skal bruge poolen, hvor meget plads du har i haven, og hvor permanent en løsning du ønsker. Skal poolen bare bruges til plask og leg for de mindste, og kunne sættes hurtigt op, når vejret er godt, er behovet selvfølgelig et andet, end hvis hele familien skal kunne få en kølig dukkert sommeren igennem.
Badebassin til de mindste
Et badebassin er den enkleste løsning. Det er hurtigt at stille op, har lav vanddybde og er nemt at tømme igen. Det er perfekt til vandleg og afkøling for børn, men ikke dybt nok til egentlig svømning. De fås fra helt små soppebassiner til større oppustelige modeller.
Oppustelig familiepool
Vil I have lidt mere vand at boltre jer i, er en oppustelig pool i mellemstørrelse en sjov og prisvenlig familieløsning. Den passer godt til mindre og mellemstore haver, er hurtig at sætte op og kan pakkes væk om vinteren.
Stor fritstående pool
Hvis I ønsker en rigtig havepool, hvor der er plads til at svømme, er en stor fritstående pool med stålramme den bedste løsning. Her får I den rigtige pool feeling, men uden at skulle grave et kæmpe hul i haven. Det er en lidt større investering, men stadig en langt billigere løsning end en nedgravet pool. Og du og familien får sikkert lige så stor fornøjelse af en fritstående pool med et godt stort bassin, der er lige til at hoppe i.

Fordele ved fritstående pool frem for en nedgravet

En nedgravet permanent pool kan være flot, men det er også et dyrt og krævende projekt at kaste sig ud i. En større investering i både tid og penge. Den kræver maskinel udgravning i græsplænen eller et andet sted i haven, det kræver et forberedt underlag og støbning, installationstiden er længere og driftsomkostningerne til vedligeholdelse, strøm og rensning kan godt løbe op.
En fritstående pool opfylder de flestes behov
For de fleste haveejere er en fritstående pool langt mere praktisk og kan sagtens opfylde familiens og legekammeraterne behov for vandleg og en kølig sommerdukkert. Den stilles direkte på et plant, fast underlag og kræver hverken gravearbejde eller støbning. Mange modeller er klar til første svømmetur få timer efter, de er pakket ud og stillet op. Desuden kan en fritstående pool pakkes væk om vinteren og tages med i sommerhus, eller hvis I flytter.
Overvej placeringen af din pool i haven
Til gengæld fylder en fritstående pool visuelt mere i haven, så giv det lige en ekstra tanke, hvor den skal stå. En lidt mere diskret placering i et hjørne af haven eller bag buske eller hæk kan være værd at overveje. Og badeoplevelsen er jo lige så god hvad enten poolen står midt på græsplænen eller ude i kanten et sted.
Af hensyn til naboerne skal poolen stå i passende afstand til skel: mindst 2,5 meter i byområder og mindst 5 meter i sommerhusområder. Det er i øvrigt også praktisk, at poolen ikke står for tæt ved hækken, så der er fri adgang til alle sider. Der kan være lokale regler med andre forbehold eller restriktioner, så tjek del med ejer- eller grundejerforeningen.

Vandpris, drift og opvarmning af en stor pool
Et lille badebassin koster kun nogle få kroner at fylde med koldt vand. Bruger du varmt vand, kan prisen blive op mod det dobbelte. En stor havepool kan rumme op mod 25.000 - 35.000 liter vand. Det koster typisk omkring 1.000 kroner i samlet vandpris at fylde den. Ud over vandet kommer der udgifter til at holde poolen ren og eventuelt varm.
Pumpe og filter bruger strøm hele sæsonen, og vælger du at varme poolen op i perioder, stiger forbruget yderligere. Et cover over poolen om natten, eller i hvis den ikke skal bruges flere dage i ræk, holder på varmen, reducerer fordampningen og holder blade og snavs ude, så du sparer både vand, varme og rengøring.
Spørgsmål og svar om pool i haven
Det afhænger helt af typen. Hvis du med pool bare tænker et lille badebassin, kan det koste under hundrede kroner. De lidt større omkring et par hundrede, mens en stor fritstående stålpool er en større investering. Oven i prisen på selve poolen kommer udgiften til at fylde den med vand og til den løbende drift. Et lille soppebassin koster kun nogle få kroner at fylde, mens en stor pool på fx 25.000 liter typisk koster omkring 1.000 kroner i samlet vandpris. Husk også at regne tilbehør som pumpe, filter og cover med, hvis det følger med poolen.
Find det hos Harald Nyborg: Pool til haven – Badebassiner