Hvad kan man lave i sommerferien?
Idéer til aktiviteter med børn
Her får du et par gode ideer til familie- og børnevenlige sommeraktiviteter. Både ude og inde, hjemme og ude. I solskin og når det regner.
Nogle at tingene kræver kun, at alle har lyst til at være med. Så kan I bare gå i gang med med det samme. Andre kræver lidt forberedelse og eventuelt hjælp fra voksne eller større børn.
Find ud af, hvad I skal lave
Et smart lille trick, når I skal finde på noget at lave, alle vil være med til:
- Sæt jer i en rundkreds, omkring et bord eller i sofagruppen.
- I skiftes så til at sige et forslag til en aktivitet eller en leg højt.
- Alle, der har lyst til at være med, rækker fingeren op.
Når alle rækker en finger op 😊 så er det jo bare det, I skal i gang med.
Sjov i haven
Sjov i haven
Hvis I helst vil blive hjemme i haven, er der masser af muligheder for sjove og underholdende sommeraktiviteter for børn. Måske er der brug for hjælp i køkkenhaven eller i drivhuset, hvis du har sådan et? Hvis det skal være spil og leg, er der både udendørs spil og sportudstyr til små og store haver.
Har I flere spil, kan I lave jeres eget lille ‘sommer OL’, hvor et par hold (I vælger selv hvilket land, I vil være) konkurrerer i flere forskellige havesportsgrene som for eksempel kongespil, ringspil, stigegolf og andre kastespil. Se udvalget af udendørs spil via linket lige nedenunder.
Lav en underholdende skattejagt
En god skattejagt, hvor deltagerne skal løse en opgave ved hver post og til sidst finder skatten, er en hyggelig sommeraktivitet. Opgaverne kan være quizspørgsmål (måske med et bestemt tema?) eller fysiske udfordringer og lege. Hvis I har nogle gode udendørs spil, kan de sikkert også bruges ved nogle af posterne.
Hvis der er børn i forskellige aldre, kan de store jo lave skattejagten til de små, og gå med rundt hvis der bliver brug for lidt hjælp undervejs. Skattejagten kan både være udendørs, i haven/kvarteret, eller inde rundt omkring i huset eller lejligheden, hvis det regner for meget. I kan også kombinere jeres skattejagt med en udflugt, hvor et par stykker så tager i forvejen og sætter posterne op.
Tag på en spændende fisketur
At fiske er en hyggelig fælles aktivitet på tværs af generationer. Måske kender du allerede et godt sted ved en sø eller ved kysten, og ellers er put-and-take en god genvej, hvis der er børn med. Så er der nemlig større chance for at fange noget.
Søg på ‘børnevenlig put and take’ for at finde en god destination i nærheden. Nogle steder er der en børnesø, typisk en lille sø med ekstra mange fisk i, så der er større sandsynlighed for at børnene får en spændende oplevelse.
Planlæg en hyggetur til stranden
En strandtur er en populær børneaktivitet, hvor alle der har lyst kan tage en frisk dukkert, og de små kan bruge timevis i vandkanten på at bygge sandslotte, grave vandkanaler til bølgerne og finde flotte sten og muslinger.
Søg på ‘børnevenlige strande’ hvis du ikke lige kender en god strand i nærheden, med lavt vand og masser af legevenligt sand. Skal I have mad og drikkevarer med, er det smart og praktisk med en køleboks eller en køletaske til strandturen.
Nyttigt og praktisk til strandturen
Hvad skal man tage med på stranden? Hvordan er det nu lige med badesikkerhed og solcreme? Hvor i landet ligger de bedste strande?
- Parasoller og andre strandting – til ALTID LAVE PRISER!
Hvad kan man lave med børn på en regnvejrsdag?
Ingen grund til at mugge over en regnvejrsdag. Så rykker I bare sommeraktiviteterne indendørs og hygger. Hvis I er flere sammen, kan I lægge skærmene væk et par timer og spille spil, læs historier for hinanden (eller find på dem selv. Måske en af dem hvor I skiftes til at fortsætte historien og bestemme, hvad der nu sker). Hvis I mangler spændende bøger, så start regnvejrsdagen med at tage en tur på biblioteket.
At sætte sig omkring et bord for at tegne/male flotte billeder eller lave flotte ting med perler er også hyggelige fælles aktiviteter på en regnvejrsdag. I kan lave jeres egne ting, eller I kan finde kreative måder at lave fælles kunstværker på. Måske en sommerferiedagbog med billeder og tegninger.
Mal, tegn, spil eller strik på en regnvejrsdag